Jeg blev ringet op af en ny kunde, der havde fået mit telefonnummer og en anbefaling i en butik.
Da jeg ankom til lejligheden, så jeg straks at her boede der en æstetiker ud over de sædvanlige.
Overalt i lejligheden var der brugt farver og effekter der vidnede om valg som både var kontroversielle og modige, men samtidig udsøgte, smukke og meget smagfulde.
Ønsket var at der bl.a. skulle sættes tapet op i soveværelset, men først skulle der udføres en del bundarbejde.
Undervejs havde vi rigtig mange drøftelser om muligheder, og jeg viste eksempler på andre valg end tapet.
Det hele endte med at væggene blev marmoreret i en “Gjellebæk-lignende” norsk marmor.
Det var en herlig opgave som både kunden og jeg selv blev tilfredse med